Konceptløsninger​

​en bydende nødvendighed

Drikkevand er afgørende for, at vi kan præstere og trives i vores hverdag. I Danmark har vi noget af verdens bedste drikkevand direkte fra hanen - vand som besidder vigtige mineraler og unik smag. Dét skal vi udnytte, og samtidig sparre vores miljø for unødig transport og tusinde af plastikflasker.

Hos Drikkevand Danmark tror vi på, at det skal være nemt og bydende lækkert at drikke vand fra hanen - ellers får vi det ikke gjort. Derfor udvikler vi hele tiden nye Drikkevand Danmark-konceptløsninger til firmaer, foreninger / sportsklubber, hospitaler, skoler m.fl., som gør det nemmere og mere lækkert at drikke vand fra hanen i en sund hverdag.

løsninger bygger på

  • Køligt, friskt vand fra hanen.
  • Elegant design og servering.
  • Miljøvenlig og økonomisk fordelagtig løsning.
  • Kontrolleret vandværkskvalitet.
  • Hygiejnisk og enkel rengøring.

Læs mere om de forskellige koncepter på vores hjemmeside

Alle Drikkevand Danmark koncepter kan købes kontant eller leases over 12 til 36 måneder.​

Skoler / SFO - løsninger

Vandkølere til skoler og SFO'er
- Gode vaner danner vi som børn, gør den gode vane lettere!

DRIK VAND er ét af de ni officielle kostråd fra Miljø- og Fødevareministeriet. Vand er vigtigt, fordi kroppen har brug for væske, når den skal fungere og præstere bedst muligt - også når man skal lære nyt.

Ved at give børn og lærer mulighed for at tappe friskt og kølet drikkevand, bliver det nemmere at huske de vigtige dråber på en travl dag. En tilstrækkelig mængde drikkevand i løbet af dagen kan modvirke koncentrationsbesvær, hovedpine og svimmelhed og derved skabe et bedre læringsmiljø med højere trivsel.

Du kan læse mere om de gode fordele ved at drikke vand og få tips til, hvordan børn og voksne husker at drikke vand i løbet af dagen - Miljø- og Fødevareministeriet.

Et solidt koncept

Konkurrenterne til drikkevand er mange og ofte fyldt med sukker og farve. Derfor skal et drikkevandskoncept til både børn og voksne være tillokkende, nemt og ikke mindst smage godt.

Med et drikkevandskoncept fra Drikkevand Danmark er drikkevandet altid koldt, det er nemt at tappe og vores særlige filtre blødgør vandet for en bedre smag. Drikkevandskøleren kan suppleres med vores særlige drikkeflasker, som kan leveres med skolens logo og kan følge hvert enkelt barn fra lokale til lokale.

Vi er i regelmæssig dialog med en række kommuner, og har i den seneste tid oplevet en stærkt stigende interesse for Drikkevand Danmark-løsninger til skoler, institutioner og uddannelsescentre. Derfor har vi solid erfaring og kan kompetent rådgive jeres skole til at finde den rette vandløsning.

Firma løsninger

Firmaer, der véd at virksomhedens sundhed afhænger af medarbejderne!

Kroppens vandbalance og trivsel er afgørende for, at du og dine kolleger kan præstere og levere et godt stykke arbejde. DRIK VAND er ét af de ni officielle kostråd fra Miljø- og Fødevareministeriet netop fordi, kroppen har brug for væske for at undgå svimmelhed, hovedpine og koncentrationsbesvær.

Flere og flere private virksomheder og offentlige institutioner har prioriteret betydningen af at foretage en forebyggende og sundhed orienteret indsats for at øge medarbejder trivsel og præstation. Med en drikkevandsløsning fra Drikkevand Danmark kan vi hjælpe jer godt i gang.

  • Hvor mange mennesker skal have adgang til og drikke vand fra en Drikkevand Danmark-løsning?
  • Hvor mange mennesker kommer på samme tid, når de skal have vand? Er der særlige spidsbelastninger?
  • Skal vandet serveres på kande, i drikkedunke og/eller glas/kop?
  • Skal der være adgang til både nedkølet vand, mineralvand, varmtvand (95 grader) og isterninger?
  • Hvor skal Drikkevand Danmark-løsningen placeres? På kontor, kantine eller køkken? På gulv eller bord?
  • Hvordan ser vandets tilgangs- og evt. afløbsforhold ud?

Restaurant løsninger

Vand i verdensklasse direkte på bordet

I 2021 lancerer Drikkevand Danmark et nyt koncept til restaurationsbranchen, der gør det nemmere og billigere at servere vand i verdensklasse. Vores nye koncept tager kampen op med det øgede forbrug af flaskevand og præsenterer en mere miljørigtig løsning i et stilrent design med garanti for øget fortjeneste.

Vores nye koncept bygger ovenpå vores eksisterende drikkevandsløsninger med solide og effektive Vandkølere og tappestationer. Konceptet består af elegante karafler, som gør det muligt at servere det kølede vand direkte på bordet. Fordelene ved at servere nedkølet vand og mineralvand direkte fra hanen er mange - vi har listet de fem væsentligste:

1 Bedre vandkvalitet

Der bliver stillet større krav til kvaliteten af dansk drikkevand fra hanen end til flaskevand. Derfor er Danmark kendt for at have noget af verdens bedste drikkevand. Af den grund, serverer og bruger flere danske Michelin-kokke vand fra hanen. En drikkevandsløsning fra Drikkevand Danmark sikrer denne høje kvalitet samtidig med at valgfriheden mellem mineralvand og nedkølet vand bibeholdes. For at øge smagsoplevelsen kan køleren monteres et kul. Filter som blødgør vandet.

2 Stilrent design

Karaflerne (700-1000 ml.) udføres i et enkelt og smukt design. De udføres som runde eller firkantede i glas - klart glas til nedkølet vand og matteret glas til mineralvand.

3 Øget fortjeneste

Ved brug af glaskarafler og vand fra hanen ligger der en økonomisk besparelse i forhold til indkøb af flaskevand. Det giver den enkelte restaurant en øget fortjeneste på servering af drikkevand til restaurantens gæster. Modsat flaskevand, stiger fortjenesten på vand fra hanen proportionelt med et øget forbrug.

4 Frigør arbejdstid og plads

Karafler fritager jeres medarbejdere for gentagende og tunge løft i håndteringen af de mange kasser med flaskevand. Karaflerne frigiver køleplads og øvrig plads, som bruges til opbevaring af tomme flasker. Med kvalitets vand direkte fra hanen løber I aldrig tør eller har glemt at bestille til lager. Til at lette håndteringen af glaskaraflerne findes specialdesignede opvaskebakker, som passer til karaflerne og skåner dem under opvasken.

5 Skåner miljøet

1 liter drikkevand fra hanen sender mellem 1000 og 2000 gange mindre CO2 ud i atmosfæren end 1 liter flaskevand - Naturstyrelsen. Glaskarafler giver en mere miljørigtig løsning, hvor transporten sænkes til et minimum og karaflerne genbruges.

Wellness og Spa løsninger:

Spa og wellness - det kolde gys!

Koldt drikkevand er en afgørende faktor for kroppens sundhed og dit velvære. Drikkevand Danmark tilbyder en samlet konceptløsning til spa- og wellness-områder, hvor drikkevandkølere og koldtvandsbassiner skaber rammerne sammen med kølet vand og mineralvand. Sammen giver det en dag i luksus, med kroppen i centrum.

Drikkevand Danmark har stor erfaring med at levere specialdesignede is-løsninger til spa- og wellness-områder. Isen rummer flere muligheder og funktioner. Den kan eksempelvis tilføres koldtvandskar og -bassiner, for et dyp i det kolde gys. Isen kan også stå i fontæner og nænsomt bruges til at massere krop og ansigt efter besøg i sauna. Forskellen mellem varme og kulde får hud og krop til at arbejde. Det fremmer og stimulerer blodcirkulationen og hjælper muskelafspændingen godt på vej.

Når kroppen arbejder, er det særligt vigtigt at have nem adgang til drikkevand, for at holde kroppen i balance. Æstetik og luksuriøsest er ofte nøgleord for indretningen af spa-områder, det skal også kendetegne drikkevandsløsningen. En vandløsning fra Drikkevand Danmark sikrer ikke blot valgfrihed mellem tempereret, nedkølet og mineralvand, men kølere fra Drikkevand Danmark giver også mulighed for stor diversitet i design og indretning. Flere af vores drikkevandskølere findes eksempelvis som indbygningsmodeller og kan derfor diskret blive en integreret del af et hvert miljø. Vores store udvalg af, giver mulighed for et enkelt og stilfuldt udtryk, der passer til jeres spaområde.

Hospital løsninger

HOSPITALER - SUNDHEDSSEKTOREN

Høj hygiejne og nemt vedligehold kendetegner alle Drikkevand Danmark-løsninger. Men på hospitaler, plejehjem og lignende kan der stilles krav til en særlig høj hygiejnestandart - det kræver en ekstra indsats.

Hos Drikkevand Danmark oplever vi en høj efterspørgsel på frisk kolde vandløsninger, som indgår i forskellige behandlingsforløb og bidrager til generel sundhed og velvære. Drikkevand Danmark leverer løsningen, der med sin ekstra hygiejneindsats beskytter patienter med lavt immunforsvar og gør håndteringen ideel for personale og gæster.

Konstant bakteriebeskyttelse i Drikkevandkølere

Cu+ SAFEPATH findes som tilvalg til Vandkøleren J CLASS og NIAGARA. Systemet sikrer komplet hygiejnisk sikkerhed ved at reducere bakteriedannelse i vandkølerens system. CU+ SAFEPATH bakteriereduktion sikres ved at benytte kobber i vandkølerens rørsystem. Kobber har været kendt for sin bakteriedræbende funktion siden romertiden og bruges af samme årsag vanddistributionsnettet. Kobberets funktion sikrer bakteriebeskyttelse i hele kølerens levetid.

Kontakt os for yderlige teknisk beskrivelse af CU+ SAFEPATHs funktion, for kompetent rådgivning til jeres behov samt for yderligere informationer om pris og leveringstid på CU+ SAFEPATH.

Kvalitetsmaskiner og hygiejnisk is-håndtering

I Drikkevand Danmark anbefaler og sælger vi flere typer af drikkevands kølere. Maskinerne sikrer en berøringsfri produktion af is samt nemt vedligehold og rengøring. Det sikrer, at isen er hygiejnisk i top.

Brug for vejledning eller support?

Hos Drikkevand Danmark har vi levet af at levere de rigtige løsninger for vores kunder. Tøv derfor ikke med at søge eksperthjælp fra en af vores konsulenter. De kan kontaktes på mail@drikkevanddanmark.dk eller på 23 44 55 32

Er du interesseret?

Vi ved meget om drikkevandskølere, og hvordan man holder vand koldt, frisk og rent i løbet af en hel dag.

Der findes mange muligheder og tilbehør til vores produkter.
​Få den rette vejledning, hvor du enten kan kontakte os, eller bede om at blive kontaktet af en af vores dygtige konsulenter.

drikkevandlogomokkaffe-logo-e1632905275610-ca75533c

Drikkevand Danmark ApS

Lundegårdsvej 12 Gørslev, 4100 Ringsted

Klik her for rutevejledning

Kontaktoplysninger

phone-call23 44 55 32  |  emailmail@drikkevanddanmark.dk

CVR: 40132171

Social

f

instagram